Om W. Leth
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, design og kunst. I min kunstneriske og arkitektfaglige praksis er collagen et centralt greb – kunsten at sætte eksisterende elementer sammen på nye måder og opdage potentialer i det, der allerede findes.
Jeg tror på, at vi allerede har de bygninger og materialer, vi har brug for, og derfor tager mit arbejde afsæt i at renovere, transformere og bygge til fremfor at rive ned og starte forfra.
Hvert projekt starter med at kortlægge stedets særlige kvaliteter, før nye lag tilføjes gennem enkle og effektfulde greb. W. Leth tilbyder arkitektrådgivning i alle projektfaser – fra idé til færdigt byggeri.
